Ejendommens penthouse lejlighed har et bruttoetageareal på 126 m2. Lejligheden er indrettet med gangareal hvor der findes indbyggget garderobe og klædeskab. Fra gangen er der adgang til lejlighedens 3 værelser, badeværelse og åben køkken/alrum og stue.
Soveværelse og stue
Ligesom resten af lejlighedens rum er soveværelserne belagt med lyse parketgulve og hvide gipslofter. To soveværelser er udstyret med indbyggede klædeskabe.
I lejlighedens stue, køkken / alrum er der rig mulighed for indretning af spiseplads og sofagruppe.
Køkken og badeværelse
Lejlighedernes lyse køkken har laminat bordplade og god plads i over- og underskabe. Til køkkenet hører køle/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn samt glaskeramisk kogeplade.
Lejlighedens badeværelse er moderne og udstyret med hvid / sort sanitet, hængetoilet, gulvvarme og separat bruseniche. Rummet er belagt med klinkegulv og har lyst malede vægge. Lejligheden har desuden egen vaskemaskine og tørretumbler.
Lejlighedernes faciliteter
Til lejlighederne hører et rummeligt pulterkammer i ejendommens kælder samt brugsretten over det fælles grønne areal i gårdhaven. Internet og kabel TV bestilles gennem Yousee og er ikke inkluderet i huslejen.