Charmerende ejendom centralt beliggende på Frederiksberg
Michaelsensgade 4 rummer ni flotte 2 og 3 værelses herskabslejligheder fordelt på 4 etager. Rødstensejendommen blev opført i 1916 og har løbende gennemgået moderniseringer, således den i dag fremstår nyistandsat. Senest i 2008 blev der monteret nye vinduer, facaden blev renoveret og ejendommens tag udskiftet.
Ejendommens faciliteter
Til lejlighederne hører et stort grønt gårdhavemiljø med legeplads og brostensbelagt terrasse. Beboerne råder ligeledes over et pulterkammer i kælderen på 2 m2 som kan bruges til opbevaring. I kælderen findes et funktionelt vaskehus, tørrerum, samt cykelkælder der deles med ejendommens andre beboere. Alle lejlighederne er desuden udstyret med dørtelefon.
Området
Beliggenheden i hjertet af bydelen Frederiksbjerg, gør ejendommen til et eftertragtet sted at bo. Nærområdet omkring M.P. Bruuns Gade huser et rigt og varierende udvalg af dagligvare- og specialforretninger samt et pulserende caféliv. Fra ejendommen er der desuden blot få minutters gang til skov og strand nær Marselis Lystbådehavn, Tivoli Friheden samt Århus Stadion.
I nærområdet findes ligeledes et bredt udvalg af fritidstilbud, institutioner, og uddannelsessteder. Beboerne i Michaelsensgade 4 kan ligeledes nyde godt af den korte afstand til Århus svømmestadion og de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard.